Udbud og indkøb

Amgros gennemfører udbud af lægemidler og indgår kontrakter for alle offentlige hospitaler i Danmark efter EU-udbudsreglerne for offentlige indkøb.


Vi tilrettelægger udbuddene, så de skønnes at kunne dække sygehusapotekernes behov for lægemidler samtidig med, at konkurrencen skærpes mest muligt. Naturligvis uden at der gås på kompromis med behandlingseffekt og patientsikkerhed.

 


Effektivt it-system

 

Amgros' forretningsprincip bygger på effektiv udnyttelse af it. De specielle e-handelsløsninger er udviklet i samarbejde med de danske sygehusapotekere og er tilpasset de særlige krav, der stilles til handel med og udbud af lægemidler.

 

Alle medicinordrer fra sygehusapotekerne går elektronisk via Amgros til leverandørerne, mens den fysiske leverance går direkte til sygehusene.

sund fornuft

Amgros varetager indkøbet af 99 % af den medicin, der bruges på de offentlige danske sygehuse - og sparer det offentlige for ca. 1,3 millarder kroner om året.

Udbudsafdelingen er blandt andet bemandet med farmaceuter, der afsøger markedet, forholder sig til nye produkter og ser på muligheden for at substituere eller parallelimportere.