Høreapparat-udbud

Amgros udbyder og indkøber høreapparater til de offentlige høreklinikker. Det gør vi på vegne af Kommunernes Landsforening, så kommunerne får de bedste betingelser for at levere høreapparater til offentlige høreklinikker og andre, der ordinerer og tilpasser høreapparater for det offentlige. Amgros har siden 2000 udført denne indkøbsopgave for amterne og som kontraktopgave for kommunerne, da de overtog området i 2007.


De offentlige klinikker på sygehusene behandler og udleverer 60-70.000 høreapparater om året og har - i modsætning til de private klinikker - ansvaret for høreapparater til børn og for komplicerede høretab.

 


Sikrer bredde og kvalitet


Amgros' opgave er at sikre tilstrækkelig bredde og kvalitet i det udvalg af høreapparater, som de årlige udbud skal dække og forsyne klinikkerne med gennem eHandel. 


Den årlige omsætning for høreapparater er 250 millioner kroner fordelt på 18 klinikker. 

 

 
For leverandører


Udbud på høreapparater og på høreapparatbatterier gennemføres en gang om året, og leverandører kan afgive deres tilbud via et særligt tilbudsskema, som er tilgængeligt i udbudsperioden på Udbudssiden.

 

Her kan du også læse mere udførligt om tidsfrister og udbudsprocedurer, ligesom du kan se spørgsmål/svar om de aktuelle udbud.
 

Mere om udbud

 - Gå direkte til Udbudssiden