De Strategiske Lagre er ment som lagre, hvor Sygehusapotekerne og Amgros i fællesskab kan placere udvalgte lægemidler.
Kongstanken er at have en strategisk tilgang til alle lægemidler og anvende strategisk lagre som et ud af mange virkemidler til at forbedre forsyningen og tilgængeligheden af lægemidler til de danske offentlige hospitaler.
Ved siden af de fælles strategiske lagre har regionernes sygehusapoteker fortsat deres egne lagre. De supplerer de strategiske lagre ved typisk at have lægemidler til at dække deres lokale behov.
Når vi i dag taler om lager for hospitalslægemidler, skal det derfor ses som en paraply af lagerplads. Den omfatter både vores fælles strategiske lagre samt lagrene hos regionernes sygehusapoteker og vores leverandører.
Hver for sig er de vigtige i det komplekse arbejde med at sikre forsyningen af lægemidler til patienter på de offentlige hospitaler i Danmark.
LÆS MERE
Restordrer
Det er helt afgørende for Amgros at fastholde en høj sikkerhed af forsyningen. Vi arbejder konstant på at begrænse antallet af restordrer, så patienterne altid kan få den rette behandling. Det gør vi blandt andet ved at forbedre vores estimater af sygehusenes forventede forbrug af lægemidler og ved at følge op på leverandørernes præstationer.
LÆS MEREIndkøb og forsyning
Sammen med leverandører og sygehusapoteker sørger Amgros for, at de rette lægemidler er tilgængelige, når de skal bruges til at behandle patienterne med.
LÆS MERE