Amgros indkøber lægemidler på vegne af regionerne – til brug for de offentlige sygehuse. Det gør vi via indkøb, udbud og forhandlinger.
Gennem de sidste mange år er det på den måde lykkedes os at opnå stadig højere rabatter på vores indkøb.
I løbet af 2025 lykkedes det Amgros at opnå en rabat på 51 % på indkøb af lægemidler til de offentlige, danske hospitaler. I 2024 var rabatten på 49 %..
Rabatten opgør vi som forskellen på listepriserne og sygehusapotekernes indkøbspriser, som vi har opnået gennem indkøb, udbud og forhandling.
De 51 % svarer til 10,9 milliarder kr.
På den måde er vi med vores effektive indkøb af lægemidler med til at skabe forudsætning for mere sundhed til borgere i Danmark.
I 2025 indkøbte regionernes sygehusapoteker lægemidler for cirka 10,9 milliarder kroner gennem Amgros.
Det er en stigning på ca. 138 millioner kroner i forhold til 2024.
Ser vi på indkøbet opgjort i mængder (Definerede Døgn Doser) stiger det ca. 3% i forhold til 2024.
De 100 dyreste lægemidler udgør 71% af de samlede udgifter til sygehusmedicin. Men de udgør kun 25% af den samlede mængde.
Den gennemsnitlige pris på høreapparater er faldet gennem de sidste mange år.
Fra 3.852 kr. i 2011 til 1.398 kr. i 2021, og senest til 1.236 kr. i 2025.
LÆS MERE
Så meget har vi omsat for i 2025
Vores omsætning udtrykker, hvor meget regionerne har indkøbt lægemidler for gennem Amgros - til brug for de offentlige danske sygehuse. Omsætningen er opgjort i sygehusapotekernes indkøbspriser.
LÆS MEREAntal EU-udbudsgrupper
Amgros publicerer i løbet af et år cirka 160 såkaldte udbudsgrupper i EU. En udbudsgruppe er en samlet mængde af udbudsnumre, hvor de samme udbudsbetingelser er gældende.
LÆS MEREOm Amgros
Amgros sikrer forsyningen af lægemidler til de offentlige sygehuse. Det gør vi via effektive indkøb og udbud. Vi er rådgiver og sparringspartner for centrale aktører i sundhedsvæsenet, som vi deler vigtig og høj specialiseret viden med. Vi er på den måde med til at skabe forudsætninger for mere sundhed.
LÆS MEREKontakt
Karen Torgny
Seniorspecialist- kommunikation
Jeg står for den overordnede kommunikation i Amgros – herunder PR. Og er med til at sikre, at vi kommunikerer åbent og imødekommende med vores omverden.